Tilbage til nyheder

Medlemstafetten – af Maya Schmitt

24 juli 2014

Jeg startede med at ride tilbage i 2005, hvor jeg fik part på en fjordhest. På dette tidspunkt kunne jeg ud fra mine daværende erfaringer med denne fjordhest og en af rideskolens andre fjordheste konkludere, at jeg aldrig skulle ride fjordhest igen. Den stædig –og selvstændighed der lå i ”rideskole-fjordhesten” var katastrofal. Du kan ikke arbejde med dem, og bad du den om at gå til højre, stak den tværtimod af til venstre. Denne form for hest var i hvert fald ikke en lille 10årig piges hestedrøm, da jeg efter 2 år på rideskolen fik lov til at få min egen hest. Derfor faldt valget på en lille kat. 3 Welsh pony, som man må sige at være noget mere tilregnelig end ”rideskole-fjordhestene”.

- Lucas Kaptain med alle de rosetter vi har vundet sammen

– Lucas Kaptain med alle de rosetter vi har vundet sammen

Desværre voksede jeg fra den lille pony, og vi måtte allerede 1 år efter ud for at finde en ny hest til mig. Vi var så heldige at finde en fin DSP hoppe, som havde gået M i spring og P-klasser i dressur. Desværre viste det sig, at sælgeren havde solgt hende med en skjult kronisk kodeledsforvridning, hvilket vil sige, at hun aldrig blev rent gående igen, og det bedste ville derfor være, at hun måtte takke af med de evige græsmarker. Efter tabet af DSP-hoppen var jeg blevet bange for heste, da hun simpelthen havde været en alt for stor mundfuld for mig. Herefter var vi ude og prøve adskillige heste, men jeg var kun i stand til at skridte og trave en smule. Resten kunne mit mod ikke kapere. For sjovt sagde min far en dag: ”Skal vi ikke tage ud og prøve en fjordhest?” På dette tidspunkt var jeg meget skeptisk overfor hans forslag, men i bund og grund vidste jeg godt, at der altid lå en velovervejet tanke bag alt, hvad min far sagde. Vi fandt derfor den absolut dyreste fjordhest, vi kunne finde – nemlig Lucas Kaptain. Da jeg første gang var ude og prøve ham, var jeg så forsigtig at Lucas knap kunne trave, men jeg var solgt. Min første tanke, da jeg satte mig op på ham var: ”Man sidder jo ligesom i en lænestol her!” Jeg nød at sidde på ryggen af ham, og tanken om at jeg kunne stoppe ham, gjorde mig tilpas med situationen. Efter vi havde prøvet ham 3 gange, valgte vi at købe ham, og dette må sige at have været mit livs bedste beslutning. Jeg fik en pony med et fantastisk temperament. Hvor tit har jeg ikke stået ude på stævnepladserne eller der hjemme til træning og tænkt: ”Køb jer da en fjordhest og undgå alle de problemer”, når andre folk konstant døjede med deres fremavlede heste, skader, kiggeri, trailerproblemer mm. Som tiden gik, fandt vi ud af, at der fandtes et stærkt fællesskab i de lokale fjordhesteforeninger samt den landsdækkende fjordhesteforening, Fjordhesten Danmark. Det gode fællesskab og sammenhold findes ikke inden for særlig mange racer, og det har stor betydning for fjordhesteverden. Dette er ikke noget man kan forstå, før man har oplevet det. Jeg opnåede et hav af succes med fjordheste, Lucas Kaptain. Herunder 7.plads ved EM 2012, 7.plads ved

Nordisk mesterskab 2013, samt et hav af placeringer og sejre til og med LA4 på c-plan. Det absolut fedeste ved at være til stævne med en gul, er folks spydige eller overraskende bemærkninger ind i mellem, når fjordhesten går ind og vinder. Dette giver den fedeste mavefornemmelse, når man tager i mod præmien til præmieoverrækkelsen og tænker: ”Vi har virkelig gjort det godt, i og med at fjordhesten fra naturens side ikke er velegnet til dressur”. D. 15 Juni 2014 endte vores eventyr, da Lucas Kaptain blev solgt til den herligste tyske familie. Det var på tide med nyt blod og nye udfordringer efter 6 fantastiske år med Lucas Kaptain. Et nyt kapitel blev åbnet med Nemo Hovborg, og jeg ser frem til et forhåbentlig eventyrligt samarbejde med den unge stjerne.

- Nemo Hovborg til Kr. Himmelfarts stævnet på Birken 2014, hvor han hentede placeringer hjem i alle klasser - 2x1.pladser og 3x2.pladser

- Nemo Hovborg til Kr. Himmelfarts stævnet på Birken 2014, hvor han hentede placeringer hjem i alle klasser – 2×1.pladser og 3×2.pladser

Jeg vil nu sende stafetten videre til Viktor Hjortshøj Kristensen, da der ikke findes mange drenge i sporten, og det vil derfor være interessant at høre om, hvorfor netop han valgte fjordhesten fremfor en anden race.